Findans Fortælling
Oversigt
FINDAN
Selv om vi har om vikinger starter vi et lidt andet sted. Omkring år 900 på et schweizisk kloster ligger en gammel munk i sin lidt hårde, halmfyldte seng. Ved siden af ham i det kølige rum, sidder en yngre munk klar med en fjerpen for at nedskrive den gamle munks ord, for han skal til at fortælle om sin livshistorie. Hans stemme knirker en smule mens han tænker tilbage på sin ungdom, som han levede langt derfra på de engeske øer, inden han senere besluttede sig for at gå hele vejen til Rom for at blive til munk og leve resten af sit liv i Guds tjeneste. Senere, efter sin død, vil han blive helgenkåret som Findan den Hellige, men det var langt fra sikkert at han overhovedet ville overleve sin ungdom.
Findan voksede op i en rimeligt velhavende familie i starten af 800-tallet på den ø der blev, og stadig bliver kaldt, Irland. Hele området havde i omkring 50 år været forpestet af vikinger, et krigerisk folk der kom fra nord, og myrdede, plyndrede og tog folk som slaver. Der var så bare sket det ulykkelige at Findans søster, sammen med en masse andre kvinder, var blevet taget til fange af en gruppe af disse vikinger. Men der var håb. Hvis disse vikinger var så heldige at fange et menneske, som gik med dyre smykker og i fornemt tøj, kunne familien få lov at betale, og købe fangen fri for en masse penge. Så Findan blev sendt af sted med en pose sølv fra sin far, og en tolk der kunne tale med disse barbarer. De gik ned til stranden, fandt en gruppe vikingeskibe og gik hen til dem. Men uheldigvis for Findan var det ikke den gruppe vikinger der havde søsteren, og de tog i stedet Findan og hans tolk til fange. Mens de sad bundet kunne de lytte til vikingerne der begyndte at diskutere. Den klogeste af dem sagde jo, meget fornuftigt, art det måske ikke var så smart at tage dem til fange som kom for at betale løsesummer. De ville jo aldrig få betaling for gidslerne hvis folk der kom for at betale også blev taget til fange, og efter at have tænkt lidt over det var de andre vikinger enige. Så Findan og hans tolk blev sluppet løs og sendt hjem. Uden sølv.
Findan fandt aldrig sin søster igen, og senere i sit liv blev han faktisk taget til fange af vikinger igen, der bandt ham og tog ham op på deres skibe for at tage ham med tilbage til Skandinavien. På vejen mødte vikingernes skib et andet skib som de kendte hjemmefra, og de sejlede tæt på hinanden for at hilse og snakke ude på det åbne hav. Der skete så bare det uheldige at én af vikingerne på Findans båd, genkendte én af vikingerne på de andre båd, som manden der havde slået hans bror ihjel, og så udbrød der et blodigt slagsmål. Findan kæmpede med, og beskyttede faktisk kaptajnen på sin egen båd modigt. Da de andre vikinger var sendt på flugt fik han fjernet sine lænker, som tak for at han havde kæmpet så tappert. Men næste gang de gik i land for at få proviant så Findan sit snit til at stikke af med vikingerne lige i hælene. Han slap til sidst væk på den lille ø, som desværre viste sig at være øde, svømmede i land, og besluttede sig for at gå til Rom for at blive munk, siden Gud havde holdt hånden over ham.
Findans beretning er en af de tidligste beretninger vi har om vores forfædre. Vikingerne skrev aldrig rigtig noget ned selv som er bevaret, så når vi skal læse om dem er det tit fjender der har skullet beskrive dem, hvilket også har givet dem et lidt barskt ry, som de dog også har fortjent.